Energioptimer dit hus
Prøv det selv!
Kom igang med at energioptimere – helt gratis:
Brug tørresnoren, når vejret tillader det. Du sparer 2-3 kWh per vask.
Sluk for gulvvarmen på badeværelset. Især i sommerhalvåret spildes en masse varme, fordi vi lufter mere ud.
Følg med i dit elforbrug. Hos mange elselskaber kan du følge dit forbrug, og mange sparer op mod 10 procent alene ved at få overblikket.

Brug tørresnoren
Brug tørresnoren, når vejret tillader det. Du sparer 2-3 kWh per vask.

Isoler alle varmerør
Et oliefyr varmer typisk hele året, så dine varmerør afgiver varme, selvom radiatorerne er slukkede om sommeren, eksempelvis. Isoler rørene med særlige rørskåle fra byggemarkedet – det er nemt og hurtigt klaret.

Vælg et klimavenligt energiprodukt
Hos flere danske elselskaber har du mulighed for at vælge et såkaldt klimavenligt elprodukt, hvor du på forskellige måder kan bidrage til et bedre miljø via dit elabonnement. Se listen her.

Giv loftet ekstra isolering
I mange ældre parcelhuse er loftet isoleret med 100 mm isoleringsmåtter. Hvis du efterisolerer loftet med op til 350 mm, slipper du for træk, skaber et bedre indeklima og sænker varmeforbruget.

Producer dit eget varme vand
Med et solvarmeanlæg kan du roligt slukke for oliefyret i sommerhalvåret. Monter i stedet et solvarmeanlæg på taget og få derved din egen, CO2-neutrale energi.

Skift cirkulationspumpen ud
Cirkulationspumpen sidder ved oliefyret, hvor den sender det varme vand rundt i radiatorerne. Gamle pumper bruger væsentligt mere strøm end de nye modeller. Tjek om din cirkulationspumpe kan indstilles fra 1-3. Kan den det, er den af ældre dato og klar til udskiftning. Læs evt. artiklen her.

Indsæt energirigtige ruder
Vidste du, at vinduerne i din bolig typisk står for 30 procent af varmetabet? A-mærkede energiruder isolerer dobbelt så godt som de gamle termoruder, så der er god mulighed for at sænke varmeforbruget.

Skift fra oliefyret til varmepumpe
Er du frisk på helt at erstatte dit oliefyr, kan du med fordel se nærmere på en luft-til-vand-varmepumpe. Den giver dig op til 2,5 gange mere varme for pengene. Læs også på dr.dk her
Måske noget for dig


Sådan får du en mere bæredygtig have
Komposter alt dit haveaffald, vand med regnvand og lad være med at bruge spagnum, vækstler og kunstgødning
Reducér CO2